Nyhedsbrev maj 2026 #2

21. maj 2026 10:00 , af Søren Hansen

Nyhedsbrev maj 2026 #2

Kære medlemmer

Hvor er det dejligt at se, at der for alvor er gang i spillet på alle vores baner, og vi har stadig ledige på pladser på mange af vores træningshold.

Jeg vil gerne gøre jer opmærksom på flere spændende ting, vi har på programmet her i forsommeren.

 

Vores medlemsundersøgelse er i fuld gang, og 50 personer, har allerede besvaret undersøgelsen.

For at resultatet bliver så godt som muligt, vil jeg gerne opfordre til at bruge de ca. 10. minuntter på at udfylde undersøgelsen.

Undersøgelsen er anonym og kan besvares via dette link: https://analyse.dgi.dk/LinkCollector?key=EFPCJ6ZMJ236

I dette nyhedsbrev kan I læse om:

  • Planlægning af årets champagnebrunch
  • Padelsportens dag
  • Tennissommerskole

 

Planlægning af årets Champagnebrunch

Champagnebrunchudvalget er i fuld gang med at planlægge årets champagnebrunch. Hvert år under Smukfest kan festivallens gæster købe brunch hos os torsdag, fredag og lørdag. Som noget nyt prøver vi at åbne for selskaber om onsdagen.

Vi har brug for hjælp til at afvikle Champagnebrunchen. På hjemmesiden er der oprettet aktiviteter, hvor I har mulighed for at tilmelde jer, hvis I har mulighed for at hjælpe til.

Al hjælp er brugbart, og champagnebrunchudvalget vil planlægge "vagterne".

Overskuddet fra Champagnebrunchen reserveres i klubbens regnskab til fremtidige investeringer, og har de seneste år bidraget til at vi har 2 padelbaner og sidste år fået lys på tennisbanerne i Højvangen.

I kan læse mere om champagnebrunchen her: Champagnebrunch

 

Padelsportens Dag

Der er Padel Sportens Dag lørdag d. 30. maj. Her afholder vi et arrangement for børn og unge, hvor der er mulighed for at prøve padel, og få en god introduktion.

Det er gratis, og man behøver ikke være medlem. Så del gerne budskabet i jeres netværk.

Tilmelding er her: Padel for børn og unge

 

Tennissommerskole

I første uge i skolernes sommerferie startende med mandag 29. juni holder vi tennissommerskole mandag til fredag 9-15.

Det er en rigtig sjov uge for alle deltagerne, med masser af tennis, sociale aktiviteter og hygge.

Det kan være noget for jeres børn og børnebørn, og man behøver ikke spille tennis i forvejen, eller være medlem af klubben.

I kan læse mere om tennissommerskolen på hjemmesiden. Tennissommerskole

 

Vi glæder os til at se mange af jer til vores mange aktiviteter i løbet af foråret.

 

På bestyrelsens vegne

Søren Hansen

Formand